Indholdsfortegnelse
- Din Guide til Digital Succes til Black Friday 2025
- Hvad har vi lært fra Black Friday 2024?
- Udfordringer og bekymringer for Black Friday 2025
- Kunderejsen for Black Friday 2025
- Sådan måler du din succes på Black Friday 2025
- Vigtige KPI’er at spore
- Digitale marketingtiltag og fokuspunkter for Black Friday 2025
- Din vej til succes på Black Friday 2025
Din Guide til Digital Succes til Black Friday 2025
Black Friday er mere end blot en mærkedag, det er et fænomen, der har forvandlet november til en af årets mest afgørende perioder for detailhandlen. For virksomhedsejere er Black Friday 2025 ikke kun en chance for at øge salget, men også en kritisk test af digital markedsføring, dataanalyse og evnen til at navigere i et stadig mere konkurrencepræget marked. Med forbrugere, der forventes at bruge mere end nogensinde før, og en stigende tendens til onlinehandel samt forlængede tilbudsperioder, er det afgørende at have en gennemtænkt og datadrevet strategi for at sikre succes.
Ejer du en hjemmeside, en webshop eller arbejder du med digital marketing? Så er denne artikel guld værd. Vi dykker ned i, hvordan din virksomhed kan skabe resultater på Black Friday 2025 ved at udnytte avancerede digitale marketingværktøjer og en dyb indsigt i både egne og konkurrenters data. Vi gennemgår vigtige erfaringer fra Black Friday 2024, analyserer kunderejsen, definerer vigtige mål og KPI’er og præsenterer konkrete digitale tiltag, der kan give dig en klar fordel. Målet er at udstyre dig med de indsigter og værktøjer, du har brug for til at gøre Black Friday 2025 til en succesoplevelse frem for en udfordring.
Hjælp til Black Friday?Beregn din pris nemt og hurtigt
Skal din Black Friday 2025 være en succes? Klik på det, du ønsker hjælp til – så sender vi dig et prisestimat inden for 24 timer.
Hjemmeside
Webshop
Markedsføring
Hvad har vi lært fra Black Friday 2024?
Black Friday 2024 blev endnu et rekordår for dansk detailhandel, og de indsamlede data giver værdifulde indsigter til planlægningen af Black Friday 2025. Flere analyser peger på en række tydelige tendenser og erfaringer, som er afgørende at forstå, hvis fremtidige strategier skal optimeres.
Rekordhøj deltagelse og forbrug
Næsten 6 ud af 10 danskere foretog køb i forbindelse med Black Friday 2024, det højeste niveau siden målingerne begyndte. Samtidig satte forbruget rekord. Ifølge en analyse fra Dansk Erhverv forventede forbrugerne at bruge 16 % mere end året før, svarende til 3.650 kr. pr. person. Historikken viser desuden, at det faktiske forbrug ofte overstiger de forventede beløb.
Timing
Black Friday 2024 faldt sammen med en lønningsdag og tæt på 1. søndag i advent. Denne kombination bidrog væsentligt til det rekordstore salg, da forbrugernes købekraft var høj, og julehandlen allerede var i gang. En lignende gunstig timing forventes i 2025, hvor Black Friday igen falder på en lønningsdag og tæt op ad 1. søndag i advent.
Gaveindkøb
Tendensen med at købe gaver på Black Friday er fortsat stigende. Hele 56 % af købene i 2024 var gaver til andre, en stigning på 5 procentpoint fra 2023. Det understreger vigtigheden af at gøre gaveindkøb nemt for kunderne, eksempelvis ved at tilbyde forlænget returret.
Research frem for impulskøb
Black Friday udvikler sig i stigende grad til en planlagt begivenhed. Kun 19 % af købene i 2024 var impulskøb, hvilket er markant lavere end for årets øvrige perioder. Forbrugerne researcher grundigt på forhånd, hvilket betyder, at virksomheder bør gøre produktspecifikationer, prisudvikling og lagerstatus let tilgængelige.
Mobilhandel dominerer
Under Black Friday 2024 stod mobilshopping for 69 % af alle køb globalt og 65 % af købene i Danmark. Det bekræfter mobilens position som den primære shoppingkanal og understreger vigtigheden af en gnidningsfri mobiloplevelse med responsivt design, hurtige indlæsningstider og effektive checkout flows.
Fysiske butikker genvinder terræn
Selvom onlinehandel fortsat dominerer, oplevede fysiske butikker øget trafik i 2024 og overgik faktisk onlinehandlen under Cyber Week for første gang i flere år. I Danmark handlede 23 % af Black Friday kunderne i fysiske butikker, en stigning på 3 procentpoint sammenlignet med 2022. Det peger på en tydelig omnichannel adfærd, hvor forbrugerne bevæger sig fleksibelt mellem online- og offlinekanaler.
Loyalitet belønnes
Kun 9 % af købene i 2024 blev foretaget i butikker, hvor kunden ikke tidligere havde handlet. Det er lavere end i 2023 og viser, at danskerne i stigende grad foretrækker at handle hos kendte butikker. Derfor bør virksomheder prioritere at belønne eksisterende kunder og medlemmer af kundeklubber med eksklusive tilbud og fordele, og starte tidligt, så kunderne har deres virksomhed i tankerne, når Black Friday kommer.
AI værktøjer
Hjemmesider, der anvendte AI løsninger som chatbots og digitale shoppingassistenter, oplevede op til 15 % flere konverteringer under Black Friday 2024. Det fremhæver AI’s voksende betydning for at optimere kundeoplevelsen og øge salget.
Køb nu, betal senere
Denne betalingsmetode også kendt som BNPL, bidrog med 686 millioner dollars til online salget i USA under Black Friday 2024. Det viser, at fleksible betalingsløsninger spiller en vigtig rolle for forbrugernes købsbeslutning.
Udfordringer og bekymringer for Black Friday 2025
Udenlandsk konkurrence
En stigende andel af danske forbrugere forventer at handle i udenlandske netbutikker som Temu. Denne udvikling kan presse annoncepriserne op og tage en del af omsætningen fra de danske virksomheder.
Annoncepriser
Konkurrencen på annoncemarkedet, især på platforme som Meta og Google Ads, er benhård på selve Black Friday, hvilket driver priserne i vejret. Ved at starte kampagnerne tidligere end konkurrenterne kan du ofte reducere dine annonceomkostninger.
Vejen mod Black Friday 2025
Indsigterne fra 2024 udgør fundamentet for en stærk strategi i 2025 med fokus på tidlig planlægning, datadrevet markedsføring, en struktureret omnichannel og en stærk tilstedeværelse på mobil.
Kunderejsen for Black Friday 2025
Black Friday er ikke længere en enkeltstående dag, men kulminationen på en længere kunderejse, der begynder uger, nogle gange måneder, inden selve dagen. At forstå denne rejse er afgørende for at optimere din digitale marketingstrategi og ramme kunderne på de rette tidspunkter.
Traditionelt har Black Friday været forbundet med den sidste fredag i november. Men med stigende konkurrence og forbrugernes ønske om at planlægge deres køb, er tilbudsperioderne blevet markant længere. Vi ser nu tendenser som Black Week og endda Black Month, hvor kampagner strækker sig over flere uger. Det betyder, at kunderejsen starter tidligere, og at virksomheder, der igangsætter deres kampagner i god tid, kan opnå en klar fordel, ikke mindst ved at undgå de højeste annoncepriser på selve Black Friday.
1. Opmærksomhedsfasen (oktober – primo november)
I denne fase begynder forbrugerne at overveje deres køb og potentielle julegaveindkøb. De er åbne for inspiration og starter deres research. Det er her, du kan opbygge brandkendskab, skabe interesse og indsamle permissions (e-mailadresser og SMS-tilmeldinger) gennem content marketing, SEO og tidlige annonceringskampagner. Da forbrugerne i stigende grad researcher på forhånd, er det afgørende at have information om dine produkter frit tilgængelig.
2. Overvejelsesfasen (midt november)
Forbrugerne indsnævrer deres valgmuligheder og sammenligner priser og tilbud. De søger mere aktivt efter specifikke produkter, læser anmeldelser og vurderer alternativer. I denne fase er det vigtigt at være synlig på søgemaskiner, både organisk og betalt, samt på sociale medier og prissammenligningssider som Pricerunner.
3. Købsfasen (Black Friday/Week)
Dette er den afgørende periode, hvor købene faktisk gennemføres. Forbrugerne er klar til at handle, og her handler det om at gøre købsprocessen så gnidningsfri som muligt. En optimal mobiloplevelse, hurtige indlæsningstider, enkel checkout og fleksible betalingsmuligheder er nøgleelementer. Direkte kommunikation via e-mail og SMS med konkrete tilbud kan skabe stærke konverteringer.
4. Efterkøbsfasen (december og frem)
Efter Black Friday gælder det om at fastholde kunderne og styrke loyaliteten. God kundeservice, en nem returproces, forlængede returfrister og målrettet kommunikation via e-mail og SMS kan understøtte gentagne køb.
Forstå kunderejsen gennem data
En dybdegående forståelse af kunderejsen kræver en kontinuerlig analyse af data. Ved at spore kundernes adfærd på tværs af kanaler. Fra den første søgning til det endelige køb og efterfølgende interaktioner, kan virksomheder identificere flaskehalse, optimere touchpoints og levere bedre og mere relevant indhold til målgruppen.
Dette inkluderer analyse af søgedata, website trafik, sociale medier, e-mail marketing og konverteringsdata.
Sådan måler du din succes på Black Friday 2025
For at få succes på Black Friday 2025 er det afgørende at fastsætte klare mål og KPI’er. De fungerer som rettesnor, når du skal vurdere kampagnens effekt og identificere, hvor der kan optimeres. Målene bør være SMART: specifikke, målbare, opnåelige, relevante og tidsbestemte. Samtidig skal de afspejle virksomhedens overordnede strategi.
Eksempler på mål for Black Friday 2025
Øget omsætning
Det mest oplagte mål er at øge salget. Dette kan konkretiseres som en procentvis stigning i forhold til tidligere år eller et specifikt beløb.
Forbedret profitmargin
Selvom Black Friday ofte forbindes med store rabatter, er det vigtigt at sikre, at kampagnerne stadig er profitable. Et mål kan derfor være at fastholde en bestemt profitmargin eller forbedre den gennem optimering af annoncer og tilbudsstruktur.
Kundeanskaffelse
At tiltrække nye kunder er et centralt, langsigtet mål. Det kan måles gennem antallet af nye kunder eller andelen af førstegangskøbere.
Kundefastholdelse og loyalitet
Engagement af eksisterende kunder og opbygning af loyalitet er afgørende. Relevante målepunkter kan være gentagne køb, tilmeldinger til nyhedsbreve eller deltagelse i loyalitetsprogrammer.
Brandkendskab og engagement
For nogle virksomheder kan Black Friday også bruges som en strategisk mulighed for at styrke brandkendskab og skabe øget trafik på tværs af digitale kanaler.
Vigtige KPI’er at spore
For at vurdere, om dine mål bliver opfyldt, er det nødvendigt at følge en række KPI’er. De kan med fordel opdeles i følgende kategorier.
1. Salgs- og omsætnings KPI’er
- Samlet omsætning: Den totale indtjening i Black Friday perioden.
- Konverteringsrate: Procentdelen af besøgende, der gennemfører et køb. En direkte indikator for kampagnens effektivitet.
- Antal transaktioner: Det samlede antal køb.
- Salg pr. produktkategori: Viser, hvilke produkter/kategorier der performer bedst, og giver indsigt i forbrugerpræferencer.
2. Marketing KPI’er
- Klikrate (CTR): Andelen af visninger, der bliver til klik på annoncer eller organiske søgeresultater.
- Omkostning pr. klik (CPC): Hvad du betaler pr. klik. Afgørende for at styre budgettet i perioder med høj konkurrence.
- Omkostning pr. anskaffelse (CPA) / pr. lead (CPL): Hvad det koster at få en ny kunde eller et lead. Vigtigt for at vurdere rentabilitet.
- Return on Ad Spend (ROAS): Omsætning pr. annoncekrone. En høj ROAS indikerer en effektiv kampagne.
- Impression Share: Andelen af mulige visninger, dine annoncer opnår. Fald kan pege på øget konkurrence eller lav annoncekvalitet.
- Trafik til hjemmesiden: Antallet af besøgende på din hjemmeside.
3. Kunde- og trafik KPI’er
- Nye vs. tilbagevendende kunder: Fordelingen giver indblik i, om du primært vinder nye kunder eller aktiverer eksisterende.
- E-mail åbnings- og klikrate: Indikatorer for effektiviteten af e-mail marketing.
- Engagement på sociale medier: Likes, delinger, kommentarer og rækkevidde.
- Kundeloyalitet: Andelen, der vender tilbage og handler igen efter Black Friday.
Analyse og optimering
Det er ikke nok at måle KPI’er, de skal også analyseres løbende for at spotte tendenser og muligheder for forbedring. Brug historiske data fra tidligere Black Friday kampagner til at sætte realistiske mål. Overvåg dine KPI’er i realtid under kampagnen, så du hurtigt kan justere bud, budget og budskaber. Efter Black Friday er en grundig evaluering afgørende for at identificere, hvad der virkede, og hvad der skal optimeres til næste år.
Digitale marketingtiltag og fokuspunkter for Black Friday 2025
For at få succes til Black Friday 2025 er det afgørende at arbejde med en struktureret og strategisk digital marketingindsats, der bygger på både egne og konkurrenters data. Det handler om at være synlig, relevant og effektiv i et stærkt konkurrencepræget marked. Nedenfor får du en oversigt over de vigtigste tiltag og fokuspunkter, som du kan bruge når du udarbejder din Black Friday strategi.
1. Datadrevet strategi og konkurrentanalyse
Succes på Black Friday begynder med en dybdegående analyse af markedet, kunderne og konkurrenterne. Brug dataen som fundament for dine beslutninger.
- Forstå din målgruppe: Segmenter kunderne efter adfærd, præferencer og demografi for at skabe målrettede og personlige kampagner.
- Konkurrentanalyse: Overvåg nøje konkurrenternes tilbud, budskaber og prisstrategier. Værktøjer, der giver indsigt i annoncetekster, produktpriser og annoncebudgetter, kan give en fordel. Man kan bruge Google Ads Transparency Center og Google Shopping.
- Historisk data: Analyser tidligere Black Friday kampagner for at identificere, hvad der virkede, og hvad der kan forbedres.
2. Søgemaskineoptimering (SEO) og betalt søgning (PPC)
Da mange forbrugere starter deres research på Google, er synlighed i søgeresultaterne kritisk. Her er det også en fordel, at have guides, produktinformation
- SEO: Optimer dit website for relevante Black Friday søgeord i god tid. Opret eventuelt dedikerede landingssider, og sørg for hurtige indlæsningstider og mobilvenligt design.
- PPC: Betalte annoncer på Google Ads er ofte nødvendige for at sikre topplaceringer. Start kampagner tidligt i november for at ramme de kunder, der researcher, og for at undgå de højeste CPC’er på selve dagen.
- AI Overviews og SERP volatilitet: Hold øje med Googles ændringer i søgeresultaterne, da AI Overviews kan tage pladsen for traditionelle annoncer.
- Performance Max og Shopping: Udnyt Googles Performance Max kampagner strategisk og optimer dine produktfeeds inde i Google Shopping med præcise titler, konkurrencedygtige priser og professionelle billeder.
3. E-mail og SMS-marketing
Direkte kommunikation er fortsat en af de mest effektive kanaler til at drive salg og fastholde kunder.
- Indsamling af permissions: Start tidligt med at opbygge din e-mail- og SMS liste.
- Segmentering og personalisering: Brug kundedata til at sende relevante og målrettede tilbud.
- Eksklusive tilbud: Giv loyale kunder tidlig adgang til Black Friday tilbud.
4. Sociale medier og influencer marketing
Sociale medier er en central del af kunderejsen, særligt for yngre forbrugere.
- Organisk og betalt indhold: Udarbejd en stærk contentplan og suppler med annoncer på Meta platformene.
- Influencer marketing: Samarbejd med relevante influencere for at skabe autenticitet og nå nye segmenter.
- Nye kanaler: Overvej TikTok og andre hurtigt voksende platforme, hvor mange forbrugere søger inspiration.
5. Omnichannel tilgang
Kunder bevæger sig ubesværet mellem online og offline kanaler.
- Ensartet oplevelse: Skab en gnidningsfri kunderejse på tværs af alle platforme.
- Click & Collect: Giv mulighed for fleksibel afhentning.
- Integreret data: Saml og anvend data på tværs af kanaler for at optimere segmentering og personalisering.
6. Kundeservice og eftersalg
En god kundeoplevelse rækker ud over selve købet.
- Forlænget returret: Tilbyd fleksible returvilkår, især for julegaver. I 2024 var 56 % af alle Black Friday køb gaver.
- Effektiv kundeservice: Forbered dit supportteam på en travl periode. AI drevne chatbots kan hjælpe med rutinehenvendelser og styrke konverteringer.
Din vej til succes til Black Friday 2025
Black Friday 2025 bliver en afgørende periode for danske virksomheder, præget af både stigende forbrug og skærpet konkurrence. Succes handler ikke længere kun om at tilbyde de største rabatter, men om at arbejde strategisk, datadrevet og optimere omnichannel gennem hele kunderejsen.
Indsigterne fra 2024 understreger betydningen af tidlig planlægning, en stærk mobiltilstedeværelse, effektiv udnyttelse af AI værktøjer og en dyb forståelse for kundernes adfærd. Ved at belønne loyale kunder, gøre research nem og tilgængelig og udnytte digitale kanaler som SEO, PPC, e-mail og sociale medier kan din virksomhed differentiere sig og skabe vækst.
Det er essentielt at overvåge og analysere KPI’er i realtid for at kunne justere kampagnerne hurtigt. Ved at udnytte data, følge forbrugertrends og levere en sammenhængende kundeoplevelse på tværs af alle kanaler kan din virksomhed ikke blot navigere i et konkurrencepræget Black Friday landskab, men også opnå rekordresultater.
Black Friday 2025 er din mulighed for at demonstrere digital styrke og skabe markant vækst.
Har du ambitioner for Black Friday? Lad os tale om, hvordan vi når dem
FAQ
Hvornår bør jeg starte min Black Friday marketingkampagne?
Det anbefales at begynde tidligt, typisk i oktober eller starten af november. En tidlig indsats giver dig mulighed for at opbygge brandkendskab, samle permissions, og undgå at betale toppris på annoncer, som stiger markant tæt på Black Friday.
Hvordan sikrer jeg en teknisk stabil webshop under Black Friday
Hvordan bruger man data til at forbedre kunderejsen før, under og efter Black Friday?
Gennem kontinuerlig analyse af søgedata, trafik, sociale medier, e-mail og konverteringer kan du identificere flaskehalse, optimere touchpoints og levere relevant kundekommunikation. Det giver dig indsigt i, hvordan du bedst engagerer kunderne på de rette tidspunkter.